Flere andagter

Ugens andagt 2026
fra Den Evangelisk-Lutherske Frikirke.

Uge 8, 16.-22. februar 2026

Det vanskeligste

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: «Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes (Lukas 18,31)

Jesus sagde til sine disciple: ”Se, vi går op til Jerusalem!” Han ville gøre noget for dem, som kunne hjælpe dem, når livet blev aller vanskeligst. Og det samme vil han give os.

Og da er spørgsmålet, hvad er det vanskeligste? Det er døden og alt det, der hænger sammen med døden: ensomhed, skyld, bebrejdelser, savn, tab og smerte. Jesus giver os denne hjælp ved selv at komme til dødens jord, blive menneske og gå ind i alt det, som stammer fra døden ogfører til død. Det ser vi ar Jesu ord: ”... og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Men hvordan skulle det nytte os, at han kommer ind i alt dette vanskelige og tager os med? Fordi han er her som vores stedfortræder. Han gør det i vort sted. Det oplevede disciplene, da han tog dem med til Jerusalem. Her opdagede de, at de havde døden i sig, fordi de var syndere. De erfarede falsk stolthed, hovmod, svigt og tab. Alt dette erfarede de i påsken.

Det skal vi høre om i fastetiden frem til påske.

Uge 7, 9.-15. februar 2026

Trusler

De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: «Davids søn, forbarm dig over mig!» (Lukas 18,39)

Det var anden gang på kort tid, at disciplene truede. Første gang truede de ad nogle, som kom med deres spædbørn til Jesus (Lukas 18,15). Og nu truede de af en blind mand, som sad i Jeriko og tiggede.

Det stiller Jesu 12 apostle i et meget dårligt lys. Tænk, at det er kommet med i De hellige Skrifter i Nye Testamente. Men godt, at det kom med. Og det bliver endnu værre, jo nærmere vi kommer til langfredag. Evangelierne fortæller skånselsløst sandheden! Derfor er de troværdige. Ja, mere end det. De giver os troen på Jesus Kristus.

Jesus er også på vej til mig og dig. Måske er vi ikke fysisk blinde, men vi har svært ved at se og indse skyld. Og vi fatter til tider så lidt af evangeliet om Jesu lidelse og død for vor skyld.

Den blinde lod sig ikke gå på. Han råbte vare endnu højere. Og vi får lov til at råbe med. ”Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig!” Det er en kristns daglige råb. Og det er vort råb, når vi samles hos Jesus i hans kirke om søndagen.

Uge 6, 2.-8. februar 2026

Hvad skal vi sammenligne det med?

Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? (Mark 4,30)

Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Jesus spørger os, fordi han vil lære os om Guds herredømme og magt i verden. Han taler om Guds plan med at få os tilbage fra døden til livet, fra skylden til tilgivelsen, fra at være uden Gud i vort eget lille rige, til at komme ind i Guds rige. Han vil forklare os noget om, hvordan det går til, at Gud får os ud af ensomheden og gudløsheden, hvor vi enten har nok i os selv og er ligeglade med andre. Hvad skal vi sammenligne det med? Kom med en sammenligning på det, Gud gør, når han opretter sit rige hos os og bliver vores Herre og giver os tro og liv i hjertet! Hvad synes I?

Skal det sammenlignes med mekanik og elektronik, som mennesker opfinder, og som skal vedligeholdes? Fx el-biler, rendegravere og mobiltelefoner. De behøver en servicemand og skal have skiftet styresystem af og til. De behøver strøm. Og elektronik havner som skrot til sidst.

Eller skal vi sammenligne det med noget organisk, med kornet, som sås i marken, og som vokser af sig selv helt frem til høsten kommer. Det har liv i sig. Og vi må bare vente.

Jesus vælger det organiske som sammenligning. Han siger: Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Denne sammenligning skal hjælpe os til at forstå, hvordan Gud får magten over os – i vores hjerter. Når han giver os troen i hjertet, tillid, håb, kærlighed, da skyldes det ikke os eller andre mennesker. Jo, landmanden sår frøet. Sådan er der nogen, der giver os Ordet fra Gud, så vi hører det. Det bliver sået hos os. Men når troen vokser, da skyldes det den indre kraft, der er i Evangeliet: Budskabet om Jesus Kristus, juleevangeliet med trøsten, og påskeevangeliet med tilgivelse og fred.

Uge 3, 12.-18. januar 2026

Bed sådan ...

Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene!

Sådan kan du begynde din bøn. Du sætter dig på din fars knæ og lægger hovedet ind til hans bryst og siger: Fader vor, du som er i himlene!

For at du kan have denne tillid, har du brug for at vide, at du er Guds kære barn. Men er du virkelig Guds barn?

Hør, hvorfor du er det, og hvordan du blev det. Gal 4,4-5: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår." Barnekår er ikke noget vi giver os selv. Gud giver os det. Og han gør det ved at sende sin søn, født af en kvinde. Han blev født "under loven", dvs under vore livsvilkår og de krav, der stilles til et menneske. Det er julens begivenhed. Og som Gud og menneske løskøbte han os ved sin stedfortrædende død og opstandelse. Det er påskens begivenhed.

Deraf udspringer troen, hvorved vi bliver hans børn: "Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!" (v6). Den tro gav Guds os sammen med dåben. Apostlen siger: "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus." (Gal. 3:26-27).

Når du beder, da tænk på, at Gud Søn blev født for at opfylde loven for dig. Tænk på, at Guds Søn døde og opstod for dig! Når du sådan sidder hos Gud, hvisker han alt dette gode ind i dit øre. Da vokser bønnen lige så stille frem i dit hjerte, i dit kammer og i hans kirke.

Uge 2, 5.-11. januar 2026

Et godt skjulested

Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matthæus 6,6)

Et grimt skjulested

Det er grimt at leve i ensomhed og tavshed. Gud havde skabt mennesket i sit billede. Der var fællesskab og kærlighed mellem Gud og mennesket. Og manden og kvinden levede livet i arbejde og glæde med hinanden. Men en fremmed stemme påstod, at mennesket ikke behøvede Gud. Den stemme fik plads. Da brød de med deres Skaber. Frygten og skammen greb dem, og de gemte de sig bag havens træer. De skjulte sig også for hinanden. - Det sted kender vi alt for godt godt. Skammens og frygtens skjulested. Dér er vi ensomme og alene.

Det gode skjulested

Det er godt at leve i fortrolig samtale omgivet af kærlighed og tilgivelse. Den kristne kirke er sådan et sted, fordi Jesus Kristus er der. Han fik navnet "Immanuel", det betyder "Gud med os" (Matt 1,23). Hos ham kan vi skjule os og åbent fortælle Gud om skam og frygt. - Nye Testamente er fyldt med eksempler på, at Jesus Kristus fandt mennesker i deres skjulested og gav dem tryghed og fællesskab.

Han finder også os, når han fortæller osom Gud som vores kære Far. Han siger: Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt 6,6) - Dit kammer, hvor du sover og ingen ser dig, dér ser din Far dig. Derinde fra kan du bede til ham. For Jesus siger: Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Bed derfor således: ”Vor Fader, du som er i himlene … ” (Matt 6,8-9).

Det gode skjulested er bønnens sted, hvor du beder til Gud. Det findes i kirkens gudstjeneste og hjemme i dit kammer, når du læser i Bibelen og beder til din Far.

Uge 1, 29. dec. 2025 - 4. jan. 2026

Tag barnet og dets mor med dig og flygt!

Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." (Matthæus 2,13)

Faktisk kunne Josef være flygtet med vismændenes guld og havde ladet Maria og barnet Jesus i stikken. Men det var umuligt. For han var bundet til barnet og dets mor. Gud havde jo sagt til ham, at barnet var "Gud med os", "Immanuel" (Matt 1,23). Ham kunne han ikke flygte fra. Og Maria havde fortalt ham om englen Gabriels ord. Hyrder havde bekræftet det den nat, Jesus blev født. Og Simeon og Anna havde fortalt om barnet i templet i Jerusalem (Lukas 1-2). Derfor flygtede Josef ikke med jordisk guld, men med barnet og des mor.

Julens evangelium binder også os i tro og lydighed til Jesus Kristus. Gud er med os selv under de vanskeligste vilkår. Gud fortæller også os, at nogen vil forsøge at slå Jesus ihjel i vores liv. De vil dræbe ham. Men du, Guds menneske, flygt fra alt dette og stræb efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv. Blandt ”alt dette” nævner apostlen kærlighed til penge. Drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter (1 Tim 6,10-11). Det kan se harmløst ud, men det er dødsens farligt. Herodes foregav også, at han ville tilbede barnet. Men sandheden var, at han ville dræbe det. Derfor flygtede Josef.

Kristne skal flygte ind i den kristne menighed. Her er dåbens frelsende bad. Her er Frelsens ord. Og her er Jesus med sit legeme og blod. Flygt derhen hver søndag! Og søg dagligt tilflugt i bønnen hos Gud, så du kan modstå fristelser og begær, som ellers drager ind i verdslighed og ligegyldighed! Evangeliets ord og din kristne menighed er dit tilflugtssted. Der lever vi i tryghed som flygtninge.