Flere andagter

Ugens andagt 2026
fra Den Evangelisk-Lutherske Frikirke.

Uge 21, 18.-24. maj 2026

Tilgivelsen forener

Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. (Johannes 17,22-23)

Jesus beder til sin Fader for alle, som ved apostlenes ord kommer til tro på ham. Jesus beder om, at de fuldt ud skal blive ét.

Hvem skal virkeliggøre dette? Er det de kristne? Eller Gud Fader, som Jesus beder til? Eller vil Jesus selv skabe denne enhed mellem dem, som tror på ham?

Jesus svarer, at han selv vil gøre det. For han siger i bønnen: Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.

Herligheden, som han har givet os, er, hvad der skete umiddelbart efter bønnen natten til langfredag. Han sagde jo som det første i bønnen: «Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, (Joh 17:1). Langfredag blev Jesus ophøjet på korset som vores frelser. Han led i vort sted. Gud Fader viste os sin kærlighed ved at give os sin Søn. Og Sønnen viste os sin kærligheds herlighed ved at dø for vore synder på korset.

Grunden til, at Jesu stedfortrædende lidelse, død og opstandelse kan forene syndere og gøre dem fuldkommen til ét, er, at der fra Jesu død og opstandelse råbes til dem: Dine synder er tilgivet! Her er tilgivelse for afgudsdyrkelse, alle bandeord og vanhelligelse af hviledagen. Her er tilgivelse for mord, utugt og tyveri. Her er tilgivelse for al sladder og ondt begær.

Kristne tror på denne tilgivelse og er dermed forenet med Gud. Og da må alt fjendskab mod kristne brødre og søstre fordufte, fordi der er sket dette herlige med dem alle: at de er tilgivet. Tilgivelsens herlighed forener kristne!

Uge 20, 11.-17. maj 2026

Vi lytter med

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” (Johannes 17,1-3)

Det var den sidste aften, før Jesus skulle dø på korset. Jesus holdt påskemåltid sammen med apostlene. Efter måltidet bad han til sin Fader. Han lod disciplene lytte med for at give dem tro på og hvile i, at han selv og hans og deres Fader ville sørge for dem, ligesom forældre sørger for deres børn. Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, …” 

Apostlen Paulus fortæller os i Romerbrevet 8: Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os (Rom 8,34). Kristus Jesus, er lige nu, mens vi er til gudstjeneste og holder andagt, i samtale med sin Fader og beder for os. Ordet fortæller os, at vi er i Sønnens og Faderens hjerte. Vi er i Guds gode plan. Han vil tage hånd om os.

Det gjorde disciplene trygge at lytte med og høre Jesu bøn. Og det giver os tryghed at lytte med, når Jesus beder sin og vores Fader om at sørge for os.

Uge 19, 4.-10. maj 2026

Når vi ikke kan bede

Den dag skal I bede i mit navn, (Johannes 16,26)

Hvad skal du gøre, når du ikke kan bede til Gud? Bønnen er tavs. Du har ikke ordene. Du ville gerne, man bønnen er tom.

Når du ikke kan bede, kan du lytte. Lyt til ham, som du gerne vil bede til. Hør, hvad han har gjort for dig. Hør om Jesus Kristus. Læs Johannesevangeliet kapitel 13-17 og lyt. Gå i kirke, hvor evangeliet blive læst op for dig og prædiket ind i dit hjerte.

Jesus krævede ikke af sine disciple, at de skulle præstere en bøn. Han talte i stedet til dem. Og da kom bønnen som en gave.

Jesus gav bønnen som gave til sine disciple i påsken, hvor han døde og opstod for dem. Den dag de forstod, at han bar deres skyld i døden og opstod for dem og sejrede over døden, den dag bad de.

Den dag, vi lytter til evangeliet og hører om Guds kærlighed til os i Jesus Kristus, på den dag og i den time beder vi. Bønnen kommer til os med Evangeliets ord.

Uge 18, 27. april - 3. maj 2026

Det er ikke placebo

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: «Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.» (Johannes 8,31-32)

Forestil dig, at du er meget syg og opsøger en læge. Lægen finder hurtigt ud af, hvad du fejler. Han fortæller dig om den behandling, som kan gøre dig helt rask. Og han skriver en recept på den medicin, du har brug for. - Hvad skal du nu gøre for at blive rask? Tage medicinen!

Men hvad så, hvis lægen siger til dig før du går ud af døren: ”Jeg har lige et meget vigtigt spørgsmål: Tror du på, at medicinen virker?” Forundret svarer du: ”Jo. Jeg stoler bare på det, du siger. Du er jo min gode læge. Og jeg vil gøre, som du sagde: tage to piller tre gange om dagen i 14 dage.” - Men forestil dig så, at lægen og igen spørger: ”Men tror du det også?” Da vil du måske blive lidt underlig tilpas og spørge: ”Men virker det kun, hvis jeg tror? Er det måske kalktabletter? Er det placebo du giver mig, så det kun virker, hvis jeg tror? – Er det det, du prøver at fortælle mig?”

Er det sådan med den kristne tro? Er det styrken i din tro, som frelser dig? Eller er det sandheden i Jesu ord, som frelser? Det er det sidste! Jesus siger jo til os, som er kommet til tro tro på ham: ”Bliv i mit ord, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie!”  Når vi har hørt evangeliet om Jesus, og hvad han har gjort for os og er vor frelser, da skal vi forkusere på, hvad han har sagt. Det, som redder os, er ikke troen i siv selv, men hans ord, som vi tror på. Sandheden i Evangeliet redder os, ligesom det er lægens ord og indholdet i den medicin, han giver dig, der gør dig rask. Tag den. Spis den. Brug den, sådan som han har sagt. Og hvis du kommer i tvivl, da brug den alligevel. For den virker. Det er ikke placebo.

Sådan er det med Jesu ord og sakramenterne, dåben og nadveren. Det er sandheden i dåben og nadveren og i evangeliets ord, der redder os. Det tror en kristen på.

Uge 17, 20.-26. april 2026

Sat ud af spillet

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! (Johannes 14,1)

Det var aftenen før Jesus døde. Disciplene var bange, ja forfærdede. Det forfærdelige var, at de ville svigte deres Mester! Det havde Jesus fortalt dem. Og han havde sagt, at han ville gå et sted hen, hvor de ikke kunne komme. Det lød forfærdeligt. - Hvad kunne trøste dem i denne situation?

Hvad kan trøste os, når mærker, at vi ikke klarer at være kristne og vise hinanden den kærlighed, vi burde? Hvad er vores redning, når vi har svigtet? Og hvem kan hjælpe os, hvis Jesus forsvinder og er væk? - Skal vi da håbe på, at vi Gud giver os kraft til at være bedre kristne? Vil det trøste os, at nogen siger: Bed Gud om Helligåndens kraft, så du kan blive en bedre kristen? Er det til hjælp at prøve at efterligne Jesus endnu en gang? Nej! Jesus siger derimod: ”Tro på Gud, og tro på mig!”

Jesus sætter sine disciplene ud af spillet. Først ved at fortælle dem, at de vil svigte totalt. Og derefter ved, at han lover at gøre, hvad der skal gøres. Hundrede procent. Og uden deres medhjælp! Det kan de stole på. "Tro på Gud, og tro på mig!" Han opfordrer ikke til, at de tager sig sammen og udretter noget i troen. I stedet skal de vente på, at han gør alt for dem.

Sådan er det at være kristen: det er at lade stå til og vente på, at Gud redder og frelser dig. Ligesom det var umuligt for disciple at redde sig ud af den umulige situation, de var bragt i, sådan er det også umulig for os. Ingen kan redde sig ud af sin skyld. Ingen kan frelse sig selv fra død og ensomhed. Ligesom disciplene ikke kunne stole på sig selv, sådan kan vi heller ikke stole på os selv.

Hvis evangeliet bestod i, at Gud redder os ved at give os kraft til at gøre det rette, da er vi jo i en håbløs situation. For hvor er det menneske, som ikke er en synder? Dermed er der kun én mulighed tilbage for dig: at tro på, at Gud og Jesus gør det helt uden dig. Og det er netop det, Jesus siger, at vi kan stole på: ”Tro på Gud og tro på mig!”

Uge 16, 13.-19. april 2026

Fri os fra det onde!

Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus råbte med høj røst: «Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.» Da han havde sagt det, udåndede han. (Lukas 23,44-46)

Al verdens ondskab angreb Jesus langfredag: fjender, djævelen, romere og jøder. Han blev også svigtet af sine egne disciple. Simon Peter fornægtede ham, Judas forrådte ham. Det kunne ikke blive meget værre.

Hvordan havde Jesus det i denne situation? Han betroede sig i sin Faders hænder. Det kan vi også gøre, når alt ondt rammer os. Jesu kærlighed er stærkere end alt ondt i verden til sammen.

Sådan lærer Jesus os at bede: "Men fri os fra det onde!" For dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.

Uge 15, 6.-12. april 2026

Ske din vilje!

Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: «Det er fuldbragt.» Og han bøjede hovedet og opgav ånden. (Johannes 19,30)

Jesus er det eneste menneske, som ved sin død med rette kunne sige: ”Det er fuldbragt!” ”Det lykkedes!” Han havde gjort alle ting vel livet igennem. Han havde også opfyldt alle de løfter, Gud gav i Gamle Testamente. Han levede det sande menneskeliv for os alle. Han bar vor skyld og døde for os. Og tredje dag opstod han. Han overgav sit liv til tjeneste og gjorde Guds gode vilje.

Det samme ikke siges om os. Vi gør mange gange vor egen vilje, og derfor går det galt i hverdagen. Da skal vi huske på, at Jesus er vor Herre, og at hans vilje altid er den bedste. Desuden har han fuldbragt vores frelse. Alt er, som det skal være, også selv om vore liv ikke lykkes, som vi ønsker. For Jesus har den fuldkomne plan og har allerede gennemført den, hvad angår vor frelse.

Derfor kan vi tillidsfuldt bede: ”Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden!”

Uge 14, 30. marts - 5. april 2026

Led os ikke ind i fristelse!

Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: «Jeg tørster.» Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. (Johannes 19,28-29)

Natten op til langfredag blev Jesus pisket. Soldater hånede ham. De korsfæstede ham, og han led tørst på korset. Evangelisterne fortæller, at de, som gik forbi, sagde spottende: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse." Og nogle råbte: "Stig ned af korset, hvis du er Guds søn, så vil vi tro dig." Det var en fristelse. Han havde jo magt til at stige ned af korset og undgå at bære den straf, vi skulle have båret. Man han modsod fristelsen.

Det var den samme fristelse, Jesus havde mødt, da han var i ørkenen i 40 dage. Dengang sagde Djævelen til ham: ”Hvis du er Gud søn, så sig, at stenene skal blive til brød!” Men Jesus modstod fristelsen og svarede: "Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund!" (Matt 4,4)

Vi har brug for at huske på Jesus, når vi møder modgang og fristelse. Husk på ham, når du fristes til "stige ned af korset" og leve i verden uden Gud.

Jesu hjælper os til at bede: "Led os ikke ind i fristelse!"

Uge 13, 23.-29. marts 2026

Helliget blive dit navn!

Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: «Elí, Elí! lemá sabaktáni?» -- det betyder: «Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?» (Matt 27,45-46 og Markus 15,34)

Jesus havde aftenen i forvejen bedt sin far: "Hvis det er muligt, så lad mig blive fri for dette bæger (vredens bæger)." Men hans far svarede, at det ikke var muligt. For Gud ville frelse mennesker fra deres synder ved, at hans Sønnen led menneskehedens straf.

Jesus led straffen på korset for voldtægtsforbrydere, mordere, tyve, løgnere, egoister, bedragere og dem, der svigter deres forældre og børn. Også vor skyld blev lagt på Jesus.

Det er godt, at Gud er hellig og straffer alt det onde. Det onde får ikke lov at regere. Og det er mindst lige så godt, at Gud også er barmhjertig og lader Jesus bære vore synder. Gud er nådig mod os. Vi har svært ved at indse, at Gud er hellig og barmhjertig. Derfor har vi brug for at bede: "Helliget blive dit navn!” Jesu død på korset hjælper os til at forstå, hvad vi beder om.

Uge 12, 16.-22. marts 2026

Komme dit rige!

Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: «Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!» Men den anden satte ham i rette og sagde: «Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.» Og han sagde: «Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.» Og Jesus sagde til ham: «Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.» (Lukas 23,39-43)

Det Jesus sagde til den røver, som havde bedt ham: "Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige!" Det er jo en stor opmuntring til os, at vi godt må bede om det samme. Vi kan sige til Gud. Kære Far, jeg har som en røver forsøgt at tage ting her i livet, som ikke tilhørte mig. Men din søn Jesus tilgav en røver og tog ham med i Paradis. Tak, at du er min far. Tak, at jeg må have Jesus som min Herre i dag og leve i dit rige. Bed til din Far: ”Komme dit rige!”

Uge 11, 9.-15. marts 2026

Giv os i dag vort daglige brød!

Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: «Kvinde, dér er din søn.» Derpå sagde han til disciplen: «Dér er din mor.» Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. (Joh 19:25-27)

Da Jesus døde, kunne han ikke længere være hos sin mor og sørge for hende. Heller ikke selv om han opstod påskemorgen. Det blev en ny og anderledes tid for ham og Maria. Derfor bad han sin ven Johannes om at sørge for sin mor. Og han bad Maria om at være mor for Johannes.

Vi ved fra kirkehistorien, at Maria flyttede med Johannes til Efesus, da hun blev gammel. Dér døde hun og blev begravet.

Kan man ikke godt sige, at det handler om det daglige brød? For til det, vi behøver dagligt, hører jo frem for alt at have forældre, som sørger for deres små børn, og voksne børn, som sørger for deres gamle forældre.

Jesus sørgede fra korset for sin ven Johannes og sin mor Maria. Og han bad dem sørge for hinanden. Det samme siger han til os. Sørg for din mor! Sørg for dit barn! Sørg for den fattige og ensomme. Og vi behøver også selv, at nogen sørger for os i hverdagen.

Jesu tredje korsord hjælper os til at bede: ”Giv os i dag vort daglige brød!”

Uge 10, 2.-8. marts 2026

Forlad os vor skyld!

Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: «Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.» Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. Og folket stod og så på. (Lukas 23,33-35)

Når Jesus sådan går i forbøn for sine fjender, har vi virkelig grund til at bede: Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere.

Hvis vi kommer i tvivl, om Gud mon kan tilgive os, kan vi sammenligne det, vi har gjort, med det, Jesu fjender gjorde. Og for dem bad han: "Fader, tilgiv dem!"

Når vi beder om tilgivelse hos Gud, svinder vor egen vrede mod andre ind. Når Gud har tilgivet os og vil tilgive vor næste, da må vi bare takke og bede: "Far, hjælp mig også til at tilgive andre."

Så bed af hele dit hjerte: ”Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere!”

Uge 9, 23. februar-1.marts 2026

Syv kors-ord og syv bønner

"Fader, tilgiv ...!" "Fader, i dine hænder ... !" "Fader vor ..." (Lukas 24,34 og 43 og Matthæus 6,9)

Jesus har givet os Fadervor som vor bøn til Gud. "Fadervor" indeholder syv bønner. "1) Helliget blive dit navn, 2) komme dit rige, 3) ske din vilje som i himlen, således også på jorden, 4) giv os i dag vort daglige brød, 5) forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere. 6) Og led os ikke ind i fristelse, men 7) fri os fra det onde. Sådan skal vi bede Gud, vor Far i Himlene. .

Da Jesus blev korsfæstet, bad han selv til Faderen. "Fader tilgiv dem!" og "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." Når vi lytter til Jesu syv ord på korset, styrker han os i troen og hjælper os til at bede Fadervor med fuld tillid til, at vor Fader, som er i himlene, vil høre vore bønner. Derfor: Læs Jesu sidste ord på korset og se, hvordan disse ord hjælper os til at bede "Fadervor". 1) Fader, forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør! 2) Se, det er din søn! Se det er din moder! 3) Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis! 4) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? 5) Jeg tørster! 6) Det er fuldbragt! 7) Fader, i dine hænder betror jeg min ånd!

Uge 8, 16.-22. februar 2026

Det vanskeligste

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: «Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes (Lukas 18,31)

Jesus sagde til sine disciple: ”Se, vi går op til Jerusalem!” Han ville gøre noget for dem, som kunne hjælpe dem, når livet blev aller vanskeligst. Og det samme vil han give os.

Og da er spørgsmålet, hvad er det vanskeligste? Det er døden og alt det, der hænger sammen med døden: ensomhed, skyld, bebrejdelser, savn, tab og smerte. Jesus giver os denne hjælp ved selv at komme til dødens jord, blive menneske og gå ind i alt det, som stammer fra døden ogfører til død. Det ser vi ar Jesu ord: ”... og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Men hvordan skulle det nytte os, at han kommer ind i alt dette vanskelige og tager os med? Fordi han er her som vores stedfortræder. Han gør det i vort sted. Det oplevede disciplene, da han tog dem med til Jerusalem. Her opdagede de, at de havde døden i sig, fordi de var syndere. De erfarede falsk stolthed, hovmod, svigt og tab. Alt dette erfarede de i påsken.

Det skal vi høre om i fastetiden frem til påske.

Uge 7, 9.-15. februar 2026

Trusler

De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: «Davids søn, forbarm dig over mig!» (Lukas 18,39)

Det var anden gang på kort tid, at disciplene truede. Første gang truede de ad nogle, som kom med deres spædbørn til Jesus (Lukas 18,15). Og nu truede de af en blind mand, som sad i Jeriko og tiggede.

Det stiller Jesu 12 apostle i et meget dårligt lys. Tænk, at det er kommet med i De hellige Skrifter i Nye Testamente. Men godt, at det kom med. Og det bliver endnu værre, jo nærmere vi kommer til langfredag. Evangelierne fortæller skånselsløst sandheden! Derfor er de troværdige. Ja, mere end det. De giver os troen på Jesus Kristus.

Jesus er også på vej til mig og dig. Måske er vi ikke fysisk blinde, men vi har svært ved at se og indse skyld. Og vi fatter til tider så lidt af evangeliet om Jesu lidelse og død for vor skyld.

Den blinde lod sig ikke gå på. Han råbte vare endnu højere. Og vi får lov til at råbe med. ”Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig!” Det er en kristns daglige råb. Og det er vort råb, når vi samles hos Jesus i hans kirke om søndagen.

Uge 6, 2.-8. februar 2026

Hvad skal vi sammenligne det med?

Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? (Mark 4,30)

Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Jesus spørger os, fordi han vil lære os om Guds herredømme og magt i verden. Han taler om Guds plan med at få os tilbage fra døden til livet, fra skylden til tilgivelsen, fra at være uden Gud i vort eget lille rige, til at komme ind i Guds rige. Han vil forklare os noget om, hvordan det går til, at Gud får os ud af ensomheden og gudløsheden, hvor vi enten har nok i os selv og er ligeglade med andre. Hvad skal vi sammenligne det med? Kom med en sammenligning på det, Gud gør, når han opretter sit rige hos os og bliver vores Herre og giver os tro og liv i hjertet! Hvad synes I?

Skal det sammenlignes med mekanik og elektronik, som mennesker opfinder, og som skal vedligeholdes? Fx el-biler, rendegravere og mobiltelefoner. De behøver en servicemand og skal have skiftet styresystem af og til. De behøver strøm. Og elektronik havner som skrot til sidst.

Eller skal vi sammenligne det med noget organisk, med kornet, som sås i marken, og som vokser af sig selv helt frem til høsten kommer. Det har liv i sig. Og vi må bare vente.

Jesus vælger det organiske som sammenligning. Han siger: Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Denne sammenligning skal hjælpe os til at forstå, hvordan Gud får magten over os – i vores hjerter. Når han giver os troen i hjertet, tillid, håb, kærlighed, da skyldes det ikke os eller andre mennesker. Jo, landmanden sår frøet. Sådan er der nogen, der giver os Ordet fra Gud, så vi hører det. Det bliver sået hos os. Men når troen vokser, da skyldes det den indre kraft, der er i Evangeliet: Budskabet om Jesus Kristus, juleevangeliet med trøsten, og påskeevangeliet med tilgivelse og fred.

Uge 3, 12.-18. januar 2026

Bed sådan ...

Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene!

Sådan kan du begynde din bøn. Du sætter dig på din fars knæ og lægger hovedet ind til hans bryst og siger: Fader vor, du som er i himlene!

For at du kan have denne tillid, har du brug for at vide, at du er Guds kære barn. Men er du virkelig Guds barn?

Hør, hvorfor du er det, og hvordan du blev det. Gal 4,4-5: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår." Barnekår er ikke noget vi giver os selv. Gud giver os det. Og han gør det ved at sende sin søn, født af en kvinde. Han blev født "under loven", dvs under vore livsvilkår og de krav, der stilles til et menneske. Det er julens begivenhed. Og som Gud og menneske løskøbte han os ved sin stedfortrædende død og opstandelse. Det er påskens begivenhed.

Deraf udspringer troen, hvorved vi bliver hans børn: "Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!" (v6). Den tro gav Guds os sammen med dåben. Apostlen siger: "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus." (Gal. 3:26-27).

Når du beder, da tænk på, at Gud Søn blev født for at opfylde loven for dig. Tænk på, at Guds Søn døde og opstod for dig! Når du sådan sidder hos Gud, hvisker han alt dette gode ind i dit øre. Da vokser bønnen lige så stille frem i dit hjerte, i dit kammer og i hans kirke.

Uge 2, 5.-11. januar 2026

Et godt skjulested

Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matthæus 6,6)

Et grimt skjulested

Det er grimt at leve i ensomhed og tavshed. Gud havde skabt mennesket i sit billede. Der var fællesskab og kærlighed mellem Gud og mennesket. Og manden og kvinden levede livet i arbejde og glæde med hinanden. Men en fremmed stemme påstod, at mennesket ikke behøvede Gud. Den stemme fik plads. Da brød de med deres Skaber. Frygten og skammen greb dem, og de gemte de sig bag havens træer. De skjulte sig også for hinanden. - Det sted kender vi alt for godt godt. Skammens og frygtens skjulested. Dér er vi ensomme og alene.

Det gode skjulested

Det er godt at leve i fortrolig samtale omgivet af kærlighed og tilgivelse. Den kristne kirke er sådan et sted, fordi Jesus Kristus er der. Han fik navnet "Immanuel", det betyder "Gud med os" (Matt 1,23). Hos ham kan vi skjule os og åbent fortælle Gud om skam og frygt. - Nye Testamente er fyldt med eksempler på, at Jesus Kristus fandt mennesker i deres skjulested og gav dem tryghed og fællesskab.

Han finder også os, når han fortæller osom Gud som vores kære Far. Han siger: Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt 6,6) - Dit kammer, hvor du sover og ingen ser dig, dér ser din Far dig. Derinde fra kan du bede til ham. For Jesus siger: Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Bed derfor således: ”Vor Fader, du som er i himlene … ” (Matt 6,8-9).

Det gode skjulested er bønnens sted, hvor du beder til Gud. Det findes i kirkens gudstjeneste og hjemme i dit kammer, når du læser i Bibelen og beder til din Far.

Uge 1, 29. dec. 2025 - 4. jan. 2026

Tag barnet og dets mor med dig og flygt!

Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." (Matthæus 2,13)

Faktisk kunne Josef være flygtet med vismændenes guld og havde ladet Maria og barnet Jesus i stikken. Men det var umuligt. For han var bundet til barnet og dets mor. Gud havde jo sagt til ham, at barnet var "Gud med os", "Immanuel" (Matt 1,23). Ham kunne han ikke flygte fra. Og Maria havde fortalt ham om englen Gabriels ord. Hyrder havde bekræftet det den nat, Jesus blev født. Og Simeon og Anna havde fortalt om barnet i templet i Jerusalem (Lukas 1-2). Derfor flygtede Josef ikke med jordisk guld, men med barnet og des mor.

Julens evangelium binder også os i tro og lydighed til Jesus Kristus. Gud er med os selv under de vanskeligste vilkår. Gud fortæller også os, at nogen vil forsøge at slå Jesus ihjel i vores liv. De vil dræbe ham. Men du, Guds menneske, flygt fra alt dette og stræb efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv. Blandt ”alt dette” nævner apostlen kærlighed til penge. Drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter (1 Tim 6,10-11). Det kan se harmløst ud, men det er dødsens farligt. Herodes foregav også, at han ville tilbede barnet. Men sandheden var, at han ville dræbe det. Derfor flygtede Josef.

Kristne skal flygte ind i den kristne menighed. Her er dåbens frelsende bad. Her er Frelsens ord. Og her er Jesus med sit legeme og blod. Flygt derhen hver søndag! Og søg dagligt tilflugt i bønnen hos Gud, så du kan modstå fristelser og begær, som ellers drager ind i verdslighed og ligegyldighed! Evangeliets ord og din kristne menighed er dit tilflugtssted. Der lever vi i tryghed som flygtninge.