Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

20 Se den barmhjertige samaritaner og vær salig 13. e. trinitatis. 14.9.2025 I Kbh og Aarh, LGJ Salmer: 2, # Som en hjort (Sl 42), 46 // 435, 703 Evangelium: Lukas 10,23-37 Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre." Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?" Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!" 1. Jesus fortæller historien om en mand, der var faldet iblandt røvere. Han lå der halvdød. Tre så manden. To af dem var en præst og en levit. De skyndte sig videre uden at hjælpe. Måske fordi de risikerede ikke at kunne gøre deres tjeneste ved templet hvis de hjalp. For Enhver der rører ved liget af et menneske, ved én der er død, og som ikke renser sig for synd, gør Herrens bolig uren. (4 Mos 19:13) … Enhver, der på åben mark rører ved én, der er dræbt af sværdet eller er død på anden vis, eller ved knogler af et menneske eller ved en grav, er uren i syv dage. (4 Mos 19:16) Var de ikke i deres gode ret til at skynde sig videre uden at hjælpe? - Lidt ligesom en travl forretningsmand er på vej til et vigtigt møde, hvor meget er på spil. Men på vejen er han vidne til en ulykke. Og nu forbyder dansk lov at forlade et færdselsuheld med personskade uden at yde hjælp eller tilkalde hjælp. Det kan medføre bøder, frakendelse af kørekort eller fængselsstraf ifølge både færdselsloven og straffeloven. Her nytter det ikke at sige, at jeg er nødt til det, fordi jeg ellers mister det møde, hvor der er mange penge på spil. Hvor dansk lovgivning det fra? Fra loven i menneskers hjerter. Og det er skrevet på Lovens 2 tavler. Men det vi skal overdøves nogle gange af der er noget, vi synes at vi SKAL mere end elske vor næste som os selv! Og da kommer spørgsmålet ”Hvem er da min næste?” – Som en slags flugt. For at undgå kravet. 2. Da er det nødvendigt at høre det, som er forsvundet fra hjertet. Det står i læsningen fra 3. Mosebog 19: For Jeg er HERREN. Jeg er HERREN, Jeg er HERREN, Det gentages og gentages. Og Jesus siger det sådan: Hvad I har gjort imod en af de mindste der, det har I gjort imod mig. For jeg var syg, og I tog jer af mig. Jeg var nøgen, og I gav mig klæder. Jeg var i fængsel, og I besøgte mig. (Matt 25) Hvor langt er Gud fra vores næste? Han opholder livet. Vi lever og røres og er i Gud. Når vi rører ved hinanden, rører vi ved et menneske, som er skabt i Guds billede. OG når vi svigter hinanden, svigter vi et menneske, som er skabt i Guds billede, et menneske, som Kristus døde for på korset. Og hvis vi undskylder os med, at vedkom-mende ikke har fortjent det, da er Herren nær og siger: Det har du ret i. Men jeg er død for det menneskes synder. Det har ikke fortjent din hjælp. Og du har heller ikke fortjent noget som helst. Din kærlighedsløshed afslører dig. Og her sker så det mærkelige, at præsten og levitten med deres handlinger bliver fortabte mennesker, som har brug for en hjælper. Deres hjerter ligger og bløder. De er er som vi læser i begyndelsen af profeten Esajas’ Bog: 5 Hvor vil I have flere slag, siden I fortsætter frafaldet? Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. 6 Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår; de er ikke presset ud og forbundet eller lindret med olie. … (Es 1:5-6) Og: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; (Es 53:4). 3. ”For jeg er HERREN.” Det var og er begrundelsen for at elske vor næste som os selv. Derfor er det vigtigste i kærligheden, at vi kender HERREN og ved, hvad han har gjort for os. Hvor er så Herren i fortællingen om den halvdøde? Jo han er rejsende. Em samaritaner, som var på rejse. … Hvor fortælles ellers om nogen, der er på rejse? I Luk 9,51: Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Og næste søndag i Lukas 17 fortæller evangelisten, at Jesus på sin vandring mod Jerusalem gik han langs grænsen mellem Samaria og Galilæa. Evangeliet i dag indledes også med at pege på, hvad der gør salig og frelser. Ikke loven, ikke hvad en præst og levit eller vi selv udretter i et tempel, men at vi ser HERREN og hører HERREN. Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. Og det er ham, som vi ser i fortællingen: Den barmhjertige samaritaner. Samaritaner, det var jo også, hvad jøderne nogle gange kaldte Jesus: Jøderne sagde til ham: «Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner pog besat af en dæmon?» (Joh 8:48). Den foragtede samaritaner er på rejse for at hjælpe. Han gør det, som en præst og en levit ikke tager sig af. De kun er optaget af at overholde loven i det ydre. Men samaritaneren elsker sin næste. Og Jesus sætter et ord mere på ham: ”barmhjertig”. ”Barmhjertig” er Guds væsen. Det læser vi igen og igen i Skriften. Vær barmhjertig, ligesom jeres Fader er barmhjertig. (Matt 5-7); Den barmhjertige er på rejse. Den barmhjertige finder det halvdøde menneske og tager sig af det. Det er ikke os. Det er ingen af os. Det er Jesus Kristus. Det er Gud, der er på rejse iblandt. Den lovkyndige havde spurgt, hvordan han arvede Guds rige. Og Jesus viste ham Guds krav. Og da manden ville retfærdiggøre sig selv, tog Jesus ham med ind i denne fortælling. Og derinde bliver vi slået ned og får lov at ligge halvdød. For det er mig, der ikke har overholdt loven. Det er mig, der ikke hjalp. Det er mig. 4. I slutningen af fortællingen, stiller Jesus et spørgsmål. Manden havde spurgt: ”Hvem er så min næste?” Og han mente dermed: Hvem er min næste, som jeg skal hjælpe. Og i sit svar Jesus spørger modsat: Hvem var den mand næste som var faldet i blandt røvere? Man skulle jo tænke, at havde spurgt: Hvem var præstens, levittens eller samaritanerens næste. Men Jesus spurgte i stede: Hvem var den halvdødes næste? - Men den halvdøde kunne jo ikke hjælpe nogen. Hvorfor skal vi da vide, hvem der var hans næste? - Fordi han havde brug for en frelser, en hjælper, en som kunne vise ham barmhjertighed. Og det er sådan en næste, vi har brug for. Og det er HERREN selv. Han er hos os som vores frelser. Når vi ser ham, da er vi salige. Salige er de, som ser det, I ser, og hører det, som I hører, siger Jesus. Så er det helt tydeligt, at vi ikke må gå forbi, men skal hjælpe. Og samtidig er det også så tydeligt, at Jesus er standset op lige netop i dag og er vores barmhjertige Frelser. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk