Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Hvorfor gør han ikke samme undergerninger for os?

Salmer #1v1, 66, 62v2, #2, 368 // 71, 430, 44

Prædiken i Aarh og Kbh 30.11.2025, LGJ

Evangelium: Lukas 4,16-30
Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse." Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: "Er det ikke Josefs søn?" Han svarede dem: "I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!" Men han sagde: "Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman."

Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Hvorfor vil han ikke gøre undergerninger hos os?

Vi får nogle gange den tanke, som de havde i Nazareth. ”Gør de samme undergerninger i mit liv, som du har gjort i andre kristnes liv. Og hvis du ikke gør det, hvorfor skal vi da tro på dig?”

Man retter spørgsmålet til menighedens ledelse og præst. Hvorfor udfører præsten ikke undergerninger i Jesu navn? Er der ikke noget galt, hvis der ikke sker de samme mirakler hos os, som der skete i Kapernaum?

Eller det er noget med vores egen tro, der er forkert? Eller der er noget galt med Gud? ”Hvorfor får jeg ikke et lettere liv? Hvorfor hjælper du ikke dem, som kæmper med sygdom og fattigdom?” … Nogle kirker slår sig op på, at de kan udføre undergerninger i Jesu navn på et møde, de inviterer til.

Spørgsmålet om undergerninger og blive befriet fra lidelse, sygdom og død er et gammelt problem og et gammelt spørgsmål. ”Hvorfor skulle Adam og Eva ud af Edens have? Hvorfor skulle de dø?”

Jesus sagde til jøderne i hans hjemby: "I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!" Og det endte med, at de smed ham ud af byen og forsøgte at slå ham ihjel. En sådan Messias, en sådan Kristus, havde de ikke noget at bruge til.

Men hvorfor, Jesus? Det enkle svar er, at Jesus gav dem det, de havde brug for. Sådan er han også mod os. Han giver os det, vi har brug for.

Hvad havde de da brug for? Svaret er: De havde brug for det, han gav dem. Han gav dem profeten Esajas’ ord. Og han gav dem en prædiken i to dele. Det giver han også os.

1. Skriften – Guds ord til os

Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

Vi læser og læser fra Bibelen her i menigheden. Det gør vi, fordi vi har brug for det. Vi har brug for at Gud taler til os. Ikke kun at han engang skrev det i en bog, men at den åbnes og at der læses op.

Oplæsningen i kirkens gudstjeneste og bibellæsning højt derhjemme er helt afgørende. Hør hvad der står om Skriften og oplæsning i Guds ord:

Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, 15 og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. (2 Tim. 3:14-15)

Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær. (Åb 1:3).

Indtil jeg kommer, skal du tage vare på skriftlæsningen, formaningen og undervisningen. (1 Tim. 4:13).

Jo bedre, vi kender det ord, desto mere vil vores forventninger rette sig mod det, vi har brug for. Giver tillid til Gud, skaber bøn og tålmodighed, så vi venter på Gud. Vi lærer at bede som i Salmernes bog: ”Hvornår Gud? Hvor længe skal være bedrøvet?” (Sl 42). Og vi siger: ”Herren er min hyrde!” (Sl 23) Vi lærer at bede: ”Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet!” Det lærer han os i sit ord, når det læses op og vi lytter.

Når du holder aftenbøn, behøver du ikke andet end at læse fra profeten Esajas, en salme fra Salmernes Bog eller et stykke fra evangelierne om Jesu undergerninger. Her taler Gud til dig/jer. Du behøver ikke at sige så meget selv eller at høre en andagtsbog, selv om det også kan være godt. Guds ord i sin rene form er vores redning til enhver tid. Lær et vers. Tag det med dig. Salig er den, som læser op og salig er den, som hører.

2. Prædikenens første del

Derefter prædikede han for dem. Og det gør han også for os. En prædiken i to dele. Lukas fortæller: Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse."

Det, som de havde brug for, er at høre, var, at skriftordet er gået i opfyldelse. Det har vi også brug for. Det, Gud lovede på syndefaldets dag, har han gjort. Frelseren er kommet til os ude i sygdommens og dødens og smertens verden. Redningsmanden er hos jer. Han hedder Jesus! Det, vi lige har hørt fra Esajas 61, er gået i opfyldelse. Og det blev opfyldt i deres ører og hjerter i synagogens gudstjeneste. Og det sker hos os og går i opfyldelse for os, mens vi hører det. Vi fyldes af Guds ord til os. Det vedrører os. Det er for os.

Det er 4 ting: ”Godt budskab til fattige”, dvs. for dig og mig, som er fattige! Vi er fattige, fordi vi mangler at vise kærlighed og godhed mod vor næste, og lydighed mod Gud. Vi er fattige fordi vore hjerter er skadet af synden. Godt budskab til os! Til dem i Nazareth. Og til os i Danmark. Tilgivelse. Vi er rige pga Jesus.

”Frigivelse for fanger” . De ville have en undergerning i byen. Men ville det befri dem fra Satans fangenskab, fra dødens rædsel og dommen over deres synder? Jesus kom som deres befrier. Det er langt større.

”Syn til blinde”. Jesus gav fysisk blinde synet. Og åndeligt blinde gav han nyt syn ved at give dem troen. Han åbner vore øjne for, at han er hos os som Frelseren i liv og i død. Vi ser det, når vi hører evangeliet fra først til sidst om hans fødsel, liv, død og opstandelse. Den undergerning frelser. Og så har han oven i det omsorg for os.

”Sætte undertrykte i frihed”. Jesus tager sig både af de undertrykte og den, som undertrykker. Når vi undertrykker andre ved at tale ondt om eller til dem, da hjælper Jesus Kristus dem, vi undertrykker. Og han hjælper også os med sin tilgivelse. - Og når det er dig, der er plaget af andre, af Djævelen og af dødsfrygt, da giver han frihed ved at være hos os i sygdom, skyld og i døden. For han tog vor plads i døden og opstod fra graven. - Det var ikke gjort på et øjeblik eller et mirakel i byen. Han måtte bruge hele sit liv på at sætte os fri.

Når han har gjort dette store for os, hvorfor er vi da så optaget af at han skal gøre en undergerning med helbredelse i menigheden? Det gør han også. Bla ved at sender os som kærligheden sendebud. Og vi må bede for hinanden og hjælpe. Og nogle gange gør han undergerninger med sit direkte indgreb.

3. Og prædikenens anden del

I prædikenens anden del giver Jesus to eksempler på, at Gud ikke lod der ske undere i Guds eget folk.

Det første eksempel var på profeten Elias’ tid under kong Akab, hvor der var hungersnød i Guds folk på grund af deres frafald og synder. Hvorfor sendte Gud ikke profeten Elias med mad til nogen i Guds folk? Hvorfor prædikede han kun dom? Fordi folket behøvede at høre dommen. Og han var nødt til at flygte og skjule sig ved en bæk. Der gik hele 3½ år.

Hvorfor udførte Jesus ikke undergerninger i Nazareth. Af samme grund. De havde brug for at høre dommen over gudløshed og selviskhed.

Hvorfor sker der ikke undergerninger hos os? Fordi vi og vort folk ikke har brug for mirakler i byen, men for at erkende vor gudløshed og selviskhed, så vi råber til Gud om nåde og tilgivelse.

Hvis Jesus bare havde gjort undergerninger i Nazareth, havde han ikke hjulpet dem til omvendelse og tro. I stedet prædikede omvendelse, Den samme prædiken har vi brug for!

Det andet eksempel, Jesus tager frem fra bibelhistorien, er fra profeten Elisas tid. Der var mange spedalske på profeten Elisas tid. Men ingen af dem blev helbredt. Kun syreren Naaman. Hvorfor? Fordi Guds folk havde brug for at høre om sine synder og om Guds frelse.

Jesus helbredte ingen i Nazareth, fordi de behøvede noget andet: nemlig omvendelse til syndernes forladelse. Og det har vi også brug for.

Men brød de sig om det? Nej. Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

På samme måde i dag: hvem vil høre den prædiken Jesus holdt i Nazaret? Om ham som Frelseren, der har opfyldt Guds løfter, og om os som syndere, der har brug for tilgivelse?

Nu har Jesus holdt den prædiken for os. Og vi kan svare med tak: Tak, at du er kommet til os. Tak, at du også har omsorg for os, både for vort legeme og vor sjæl.”

Han rækker os frelsen i dåbens sakramente og i nadveren. Det er to store undergerninger, som vi også vil takke for i dag.

Så vil vi nu i bøn betro os i hans varetægt og omsorg. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk