Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

19 Brug for barmhjertighed Prædiken 4. søndag e. trinitatis 13.7.2025 Aarh og Kbh. (LGJ) 690, 71v2-3, 459 // 341, 430, 71v4-7 Evangelium: Lukas 6,36-42 "Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje." Barmhjertighed er hjerte for den arme. For det fattige menneske. Fosteret, babyen, barnet, den unge, voksne, ældre og den døende. Hvem har sådan et hjerte? Jesus svarer: Jeres fader! For han taler dem, der er salige ved troen på ham. ”Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres” (Luk 6,20). Jesu Kristi Far og vor far. Det er Guds gave, da han fødte os til at være sine børn. Af naturen er vi vredens børn. Men han gjorde os til sine børn. Sådan lyder det jo i dåben og ved vores begravelse: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. (1 Pet. 1:3). Og apostlen understreger det kort efter i samme brav: I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. (1 Pet. 2,10). Basis og grundvold for dig og mig er derfor vor Faders barmhjertig. Og det er ikke dårligt at være offer for Guds barmhjertighed. Det er jo netop det, Jesus siger, at vi er, og som han har vist os. For Gud ofrer i sin barmhjertighed. Han ofrer sin Søn i kærlighed. Han ofrer for os. For dér ligger jeg. Og dér ligger du. Dér ligger vi. Brug for barmhjertighed (1) Lad os følges ad ind i de tre tekster. Jesus Kristus viser os i evangelie-teksten, at vi har brug for barmhjertighed. Han siger: Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes. Fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes! Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer! Hvorfor ser du bjælken i din brors øje, men splinten i dit eget øje lægger du ikke mærke til. Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje. Det rammer mig. Det rammer os. At have fået nok af et andet menneske, det kender vi til. At have svært ved at tilgive. At holde vor overflod for os selv og ikke give. At se splinten i den andens øje, men ikke lægge mærke til bjælken i vort eget! Se, det er alt dette, som gør, at vi har brug for barmhjertighed. Ja, et offer! En stedfortræder. En, der tager dommen på sig og fordømmes for os. En, som på korset beder: ”Far, tilgiv dem!” En, som blev beskyldt for alt det, vi havde og har på samvittigheden. Han fik bjælken, ja to bjælker. Og de blev til et kors. Og der hang han for at vi kunne blive ofre for hans barmhjertighed. Brug for barmhjertighed (2) Også læsningen fra 2 Samuels bog viser os, Faderens barmhjertighed, og at vi har brug for den. Her er det ikke tankens synder, at dømme andre, at mangle gavmildhed eller ulyst til at tilgive, som er problemet. Her handler det om en kongen, som havde alt, hvad han kunne ønske sig. Og så ønskede han sig sin hærførers smukke hustru. Og han var rede til at slå ihjel for at få hende. Og han gjorde det. Og bedrev hor. Hvad er vi rede til at gøre for at få tilfredsstillet vores seksuelle drifter? Hvor langt vil du gå? David gik hele vejen. Og han blev i frafaldet et års tid. Det fortæller han om i Salme 32. Her fortæller han, hvordan han skjulte sin synd i tavshed. Og skylden gjorde hans liv til en ørkenvandring mod dommen. Men hans barmhjertige Fader sendte profeten Natan. Natan fortalte David om en ubarmhjertig velhavende mand, som slagtede sin fattige nabos eneste lam for servere mad for en gæst. David blev rasende, da han hørte om sådan en mand. Men manden var ham selv. ”Du er manden!” Og Natan viste David den dom, som nu ville ramme ham. Barnet ville dø. Der ville komme stor ulykke i Davids familie. Megen elendighed ville ramme ham. Da sagde David til Natan: «Jeg har syndet mod Herren.» Natan svarede David: «Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. (2 Sam. 12,13) Hvis David så resultatet af sin synd i hans eget familieliv de kommende år – ja, resten af livet - ville han da kunne tro, at han var tilgivet? På samme måde med os: Når vi ser på, hvad vor synd har skabt af ulykke hos andre, tyder alt på, at vi ikke er tilgivet! Du vil jo også dø en dag. Kan du så være tilgivet? Hvordan kunne David vide, at han var tilgivet? Og hvordan kan vi vide, at vi er tilgivet? Gud sagde til ham ved profeten: ”Så tilgiver Herren din synd! Du skal ikke dø!” Sådan siger Herren til os i sin barmhjertighed i evangeliet, i dåben og i skriftemålet og i nadveren. Vi bliver ofre for hans barmhjertighed ved Jesus Kristus, som bar alle vore synder. TÆNK hvor stort! Brug for barmhjertighed (3) Men ser også, at vi har brug for vor Faders barmhjertighed, når vi lytter til søndagens brevlæsning. Her tales ikke om det vi har gjort med vore tanker og ord, heller ikke om hor og mord. Her står noget om, at vort legeme er skrøbeligt og vil gå til grunde. … Skabnin­gen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, … Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. … Også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv. Ser vi på undergangen i verden og i vores egen krop, så er der ikke håb for os. Men i samme tekst lyser evangeliet for os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabnin­gen blev jo underlagt tomheden, … med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herlig­heden. … Vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Når du ligger der på dit dødsleje og sukker, da lyder det i Guds ord til dig: Dit legeme vil også blive forløst, når Jesus kommer anden gang og rejser din krop op fra graven. Og din sjæl og ånd er i Guds hånd, fordi du blev offer for hans barmhjertighed og tilgivelse. Brug for barmhjertighed (4) Til os siger Jesus: Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig. Lad andre blive ofre for den barmhjertighed, som har reddet dig. Giv den videre. Døm ikke. Fordøm ikke. Tilgiv! Giv! Vær ikke smålig, men giv rigeligt til andre! Gør det! Og hør om bjælken i dit eget øje og lad Gud tage den ud. Han er din barmhjertige øjenlæge. Ligesom vi selv har brug for barmhjertighed, sådan har også din ægtefælle, dit barn, din far, din mor, din kæreste, din nabo, din arbejdskammerat, det menneske, du møder i bussen og ser cykle forbi, den ensomme i din opgang, din medkristne i menigheden. De har brug for barmhjertighed. Lad dem blive ofre for den barmhjertighed, som ramte dig. Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. (1 Pet. 3,8). Så vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig! Det siger Gud, at vi skal. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk