Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

19 DK ENG Omsorg og bekymringer 15. e. Trinitatis, 27.-28. sep. 2025, LGJ Salmer: 29, #5, #1, 35 // #6, 430, 26 Matthæus 6,24-34 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. 1. Godt at bekymre sig for andre Bekymringer. Det er godt, når nogen bekymrer sig om andre. Det er kærlighed. Det er omsorg. Det er godt at mærke. Og det sætter i gang. Vi hørte opfordringen: Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. (Gal 6,2). Man skal jo se hinanden og hinandens byrder, for at tage dem på sig og bære dem. Her kommer den positive og nødvendige bekymring ind. At man bekymrer sig om for hinanden. Altså er optaget af, overvejer, beder til Gud, lægger planer for, hvordan man kan hjælpe. På samme måde også med vort eget liv. Da vi var børn bekymrede vi os ikke for mad og drikke, tøj og fremtiden. Det havde vi jo vore forældre til. De gjorde det. Eller i hvert fald, sådan skulle det være. Men da vi blev større begyndte vi at få ansvar, og det var godt. Vi fik ansvar for vort liv, så vi skulle hjælpe til og efterhånden sørge for meget selv. Og ja, desværre er det sandt, at børn nogle gange får ansvar alt for tidligt, nemlig fordi forældrene ikke bekymrer sig om børnene og svigter. Det er ikke godt for børnene. De udvikler mistillid og frygt i stedet for tillid og tro. Vi voksne er skyldige, når vi svigter ved ikke at gøre det, vi skulle.   2. Jesus taler om bekymringer Jesus taler i dag om bekymringer. Og han siger, at vi ikke skal bekymre os for dagen i morgen. Heller ikke for mad og drikke. Det kunne lyde som om han vil tage alt ansvar fra os. Men nej, det er ikke meningen. Slet ikke. Han har jo forinden i Bjergprædikenen talt til os om vort ansvar ved at udlægge Guds bud: Du må ikke slå ihjel. I skal tilgive. I skal ikke bryde ægteskabet. Ansvar! Stort ansvar. Forpligtelser. Hvad vi skal. Men derefter giver han os i den samme prædiken en bøn at bede, fordi vi mærker tyngden og byrden, at vi ikke kan leve op til det, vi skal. Bønnen står lige før søndagens evangelium: Bønnen er ”Fader vor!” Her sætter Jesus os i barnets sted. Med hele dit ansvar bliver du sat i barnets sted. Du må leve med dit tunge ansvar som et barn! Jesus siger til enhver, som tror og er døbt: Du har en FAR, din Far i Himlene. Han, som sendte sin kære Søn til at være din Frelser. Han som kom at opfylde loven for os (5,17). Han, som har befriet dig fra skylden, så du kan tage det ansvar på dig, som er dit i tillid og tro på Gud, din FAR. Bønnen han har givet os, er jo: Fader vor, du som er i himlene, giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Men vi beder kun sådan, hvis kender Gud som vores Far. Det er ikke en bøn om hjælp i livet ud i den tomme luft. Det er heller ikke en bøn om hjælp til en Gud, der kræver at du opfylder loven, for at han senere kan belønne dig. Det er en bøn til en FAR, som har omsorg for dig og som tilgiver dig. Hvis vor gud er den tomme luft, eller hvis vor Gud er dommeren, som kræver at du gør alt godt, for at han skal belønne dig, da har vi grund til at bekymre os. Ja, da må vi fortvivle. Enten fordi Gud ikke findes. Eller fordi vi ikke kender Gud, som han er. Vi forestiller os, at vi skal blive betydeligt bedre og har været retfærdig. Og da er det umuligt at bede i tillid og med håb. Jesus siger, at bekymringerne kommer, fordi vi har Mammon som Herre. Fordi vi ikke har Gud som vores FAR.   3. Vor Fars omsorg Derfor skal vi høre, hvad JESUS siger. Han siger kort før vor tekst: For Gud lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. (Matt 5,45) Og: 9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, 10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? 11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! (Matt 7,9-11). Det er den omsorg, Jesus forkynder om i evangeliet i dag. Når den omsorg griber fat os om os, da er det, at kalder Gud FAR i bønnen. Lad dig omfavne af disse ord, hvor Jesus siger, at du har en Far, som vil hjælpe og sørge for dig: 25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Livet og maden. Sammenlign. Hvad er mest, livet eller maden? Det er livet! Men vi indvender hurtigt, at vi sørge for at få mad for at leve. … Og her svarer Jesus: ”Det sørger din Fader for.” Ikke at du ikke har ansvar og skal arbejde. Det skal du. Endda i dit ansigts sved. Men hvem sørger for at det lykkes og at jorden bærer frugt? Det gør din Far. Han, som lod os leve i morges, så vi kunne stå op, han er vor Far. Så kan vi nøjes med at bekymre os om vort arbejde og gøre det, som vi skal i dag. Og imens bekymrer vor Fader sig om os og holder os i live. Du gør kun så lidt, ligesom den flittige fugl, der henter maden til sine unger. Den gør sit arbejde. Og så synger den, mens Skaberen giver liv. Jo, Gud bruger dig og dit arbejde og dit slid. Men overlad bekym-ringerne til ham. Han har omsorg for dig. Hvor kommer alt det fra? Jesus svarer i næste vers: 26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?   4. Hvad er du værd? Hvad skal vi svare på det spørgsmål? Hvor kostbart er et menneskeliv? Når det gælder en vares værdi, handler det ofte om, hvem byder højest? Hvem byder højest for en fattig tigger på gadehjørnet? Hvem byder højest for et svigtet og underudviklet barn på et børnehjem? Gud har budt højest ved at blive menneske, ved selv at blive menneske, et foster, et barn, en dreng, en ung mand, en voksen mand. Og han gjorde alle ting vel. Han tog sig af de små, af børnene, af de døende. Og han tog sig af de skyldige. Hvor meget er vi værd? Hvad koster du? Gud købte os med sit eget blod. Måske vi har en indvending: At jeg har så lille en tro, så det ikke kan gælde for mig. Mens også ved Jesus alt om. Han siger: 30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? Så er det altså ikke ude med os. Vi får midt i voksenlivet lov at være børn. Og det bliver vi, når vi hører Evangeliet og bliver Døbt.   Afslutning Så har vi et ansvar, og vi skal bekymre os for vore børn, for vores ægtefælle, for hinanden. Og vi skal også passe godt på det liv, Gud har givet os, med mad og tøj, tage imod gode oplevelser, som Gud giver os. Vær det barn, som han sørger for. Og sig ham tak. Og bede frimodigt: ”Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere!” Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk