Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Latter, gråd og frydesang

7. søndag e. trinitatis, 3. august 2025.

Martinskirkens gudstjeneste med barnedåb i Blans på Lolland. (LGJ)

Salmer: 35, 510, 397, 60 // 489, 430, 44

Læsninger: Salme 126, Romerbrevet 6,19-23 og Markusevangeliet 8,1-9

Salme 126,1-6 (1931 oversættelse)
Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!" HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! De, som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelse. Amen.

Salmen fortæller om glæden, da Guds folk blev ført hjem fra fangenskabet i Babylon. Men også om gråden i den tid, som fulgte efter i hjemlandet. Der erfarede folket også nød og elendighed – men med håb. I salmen sang de om befrielsen fra fangenskabet, at det var som en drøm. De sang for at huske hinanden på det, når de mødte nød og sorg. Det vil høre om nu.

Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!" HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. (V 1-3)

Som ved et under blev befriet fra fangenskab i Babylon efter 70 år. De fik lov at rejse hjem. Hvordan gik det til? Det fortæller Ezra om: I perserkongen Kyros' første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros' ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: «Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Juda og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem. Overalt, hvor der er nogen tilbage, der bor som fremmede, skal stedets befolkning forsyne dem med sølv og guld, gods og kvæg tillige med frivillige gaver til Guds hus i Jerusalem.» (Ezra 1,1-4).

De blev befriet uden at gøre noget for det. De fik alt, hvad de behøvede til genopbygning af templet. Og de fik beskyttelse på deres rejse hjem. De var de som mennesker, der drømmer. Drømmende. En drøm gik i opfyldelse. De havde drømt drømmen, for det havde Gud givet dem lov til og mulighed for at drømme i de løfter, han havde givet til profeten Jeremias. Og da Gud sørgede for, at perserkongen Kyros lod dem vende hjem, blev det tydeligt for dem, hvad omvendelse var. Omvendelse var at blive ført hjem af Gud. Omvendelse er en gave. Guds gave. Gud vendte deres skæbne. Gud hjemførte dem. Profeten Esajas havde 200 år tidligere forudsagt alt dette. Så skal de vende om til Herren, og han vil bønhøre dem og helbrede dem. På den dag skal der være en vej (Es 19,22-23). Og profeten havde trøstet med disse ord: Sig til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt ikke! Nu kommer jeres Gud med hævn, Guds gengæld, han kommer og frelser jer. Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken. (Es 35,4-6).

Det synger de om i salmen: Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade!

Det er næsten de samme ord, som siges pinsedag, da apostlene forkyndte om Herrens store gerninger i glæde. For nu havde Jesus, Guds Søn, bragt offeret for al synd på Golgata. Og han var opstået påskemorgen og havde sejret over al død. Han sagde før sin død: "Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage." Han er vores tempel. Han er vores borg og tilflugt. Guds bolig er hos os. Gud med os! Guds blev menneske, levede for os og gjorde alle ting vel. Som menneske gjorde han alt godt for os. Mennesket er Guds Søn. Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud. Født af jomfruen. Ét med os. Han tog syndens løn på sig og gav os evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 6,23).

Jo, HERREN har gjort store ting mod os! Mod os! Mod mig! Mod dig! Det gjorde han med os personligt, da vi blev døbt ind i livet hos ham. Hvor stort og hvor godt! Store ting er sket i dag i Ejvinds dåb. Lille Ejvind er død og begravet med Jesus i dåben. Og han er opstået med ham til evigt liv. Evigt liv til Ejvind. Det er hans virkelighed i dåben. Gud har gjort det. Og vi ser i dag tilbage på Frelsen, ligesom israelitterne gjorde det i Salme 126. Genfødt! Tilgivet! Renset! Ført ud af mørkets magt over i Guds elskede Søns rige. Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade.

Salmen fortæller nu i de næste vers om hverdagen i det forhættede land, efter at folket var vendt tilbage. De erfarer stor nød og må bede. For livet som Guds folk byder på modgang og sorg, også efter de er vendt tilbage.

Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme. De, som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

De oplever livet efter befrielsen som et fangenskab. ”Vort fangenskab!”, siger de. Det er synden og døden, som ikke er fjernet. Findes stadig, så vi på en måde er fanget. Findes i dit hjerte. Og viser sig i dine forkerte tanker, ord og handlinger. Du har brug for befrielse, brug for tilgivelse. Derfor beder vi med på salmens ord: ”Vend vort fangenskab, HERRE!” Vi erfarer slaveri og fangenskab i det daglige arbejde med at skaffe mad og opretholde livet. Vi er pisket til det. Og vi mærker, at det mislykkes for os. Tænk på søndagens evangelium om underet i ørkenen. Det indledes med: ”I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise. (Markus 8,1). ”Igen”. Nøden gentog sig. Det gentog sig, at de ikke havde noget at spise. Men Jesus var hos dem. Sådan er det også for os som kristne. Selv om vi har erfaret frelsens virkelighed og blev glade, så lever vi i syndens og dødens verden. Jo, det gør vi. Og det er ikke kun rundt omkring os, at der er egoisme og gudløshed. Andre kan også mærke den hos os og fra os. Synd og død.

Profeterne forkyndte om Guds vilje. Nehemias var en af dem, der var vendt fra fangenskabet i Babylon, og han nævner, at Gud talte til sit folk gennem profeterne. Han bad sådan i en bøn til Herren: De spiste, blev mætte og fede, de svælgede i dine rige, gode gaver. Men de blev trodsige og gjorde oprør mod dig og vendte ryggen til din lov. De dræbte dine profeter, som formanede dem til at omvende sig til dig. De gjorde sig skyldige i grove forhånelser. … Du formanede dem til at vende om til din lov, men de handlede selvrådigt og adlød ikke dine bud. De syndede mod dine retsregler, som mennesket lever ved, når det følger dem. I trods vendte de ryggen til, de gjorde nakken stiv og ville ikke høre. Du bar over med dem i mange år, og du formanede dem ved din ånd gennem profeterne, og da de ikke ville lytte, gav du dem i fremmede folks hånd. Men i din store barmhjertighed gjorde du det ikke af med dem, og du svigtede dem ikke, for du er en nådig og barmhjertig Gud. (Neh 9,25-26 og 29-31).

Derfor råbte de til Gud i vores Salme: ”Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!”

”Sydlandets strømme”: Her kan vi tænke på de flodlejer, som er i en ørken. Der er intet vand, kun et tørt flodleje. Ingen frugtbarhed. Sådan er det med dig og mig, hvis ikke Herren vender vort fangenskab under synd og død. Vi er som et flodleje uden vand. Intet liv. Men i Sydlandet kom der en flod, når der faldt regn.

Som Herren gjorde med Sydlandets strømme, sådan må han gøre med os. Lad regnen komme over os. Det gør Herren, når vi hører om hans store gerninger i Jesus. Og da siger vi ”Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade.” Det sker igen og igen. Vi er glade, fordi vi har Jesus. Glade, fordi vi har dåben, der forener os med Jesus. Glade, fordi vi har Guds ord og løfter. Glade, fordi vi har fået den hellige nadver i den kristne kirke, hvor Jesus Kristus træder os helt nær.

De, som sår med Gråd, skal hørte med Frydesang; de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

Når der ikke er udsigt til regn, virker det håbløst at så. Du sår kornet i marken, men mon det vil spire og vokse? Du gør det med gråd. I kører ud på jeres mark med jeres traktor, og børnene hjælper til. Men far kan græde en tåre. Hvordan skal jeg kunne brødføde en familie på syv? Men Jesus tog syv brød og velsignede dem, og der var mad nok til fire tusinde mennesker (Markus 8,1-9). Underfuldt! Det er som om vi drømmer.

Livet kan være svært. Men Herren er trofast. Han er nådig. Han er barmhjertig. Det ved vi, fordi han såede et menneske i jorden for vor skyld, hans egen Søn, Jesus Kristus. Og han vandt over syndens magt i os. Og han vandt over døden. Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 6,23). Derfor høster vi med frydesang og bærer negene hjem i tak.

Guds folk i Gamle Testamentes tid lærte at synge Salme 126 om Guds store frelsesgerninger. Og profeterne kaldte folket tilbage til Gud med dommens og tilgivelsens ord. Vi har det samme budskab. Og mens vi hører det, vender Gud vor skæbne og redder os ud af fangenskabet. Han giver os det evige liv.

Lovet være Gud! Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk