Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Sommerlejren 2025
Sommerlejr 27.-31. juli 2025
Mandag ved morgenbønnen
Hebræerbrevet 11,23
I tro blev den nyfødte Moses holdt skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at den lille dreng var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling.2 Mosebog 1,15-2,3
Så fik hebræernes jordemødre -- den ene hed Shifra, den anden Pua -- den besked af egypterkongen: «Når I forløser hebræerkvinderne, skal I holde øje med de to sten; er det en dreng, skal I dræbe ham, er det en pige, kan hun få lov at leve.»Men jordemødrene frygtede Gud og undlod at gøre, hvad egypterkongen havde befalet dem; de lod drengene leve. Derfor kaldte egypterkongen jordemødrene til sig og sagde til dem: «Hvorfor gør I det? I lader jo drengene leve!» Men jordemødrene svarede Farao: «Hebræerkvinderne er ikke som de egyptiske kvinder. De er mere livskraftige, og de har født, inden jordemoderen når at komme.»
Gud belønnede jordemødrene, og folket blev stort og meget talrigt. Fordi jordemødrene frygtede Gud, gav han dem afkom. Men Farao befalede hele sit folk: «Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve.»
Der var en mand af Levis slægt, som giftede sig med en datter af Levi. Kvinden blev gravid og fødte en søn, og da hun så, hvor dejlig han var, holdt hun ham skjult i tre måneder. Da hun ikke kunne skjule ham længere, tog hun en sivkurv, tætnede den med beg og tjære, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred.
I tro blev den nyfødte Moses holdt skjult
Andres tro reddede Moses og mange andre nyfødte drengebørn . Vi får at vide, hvad jordemødrene hed: Shifra og Pua. De hjalp, når der blev født børn i israelitternes familier. Men jordemødrene frygtede Gud og undlod at gøre, hvad egypterkongen havde befalet dem; de lod drengene leve.
Sådan er vi blevet hjulpet, da vi blev født. En jordemoder! En læge. … Gud hjalp os. Vi blev ikke aborteret, men fik lov at leve. Se, hvordan Gud bruger mennesker, når han hjælper os!
Shifre og Pua blev spurgt, hvorfor de lod drengebørnene leve? Derfor kaldte egypterkongen jordemødrene til sig og sagde til dem: «Hvorfor gør I det? I lader jo drengene leve!» Men jordemødrene svarede Farao: «Hebræerkvinderne er ikke som de egyptiske kvinder. De er mere livskraftige, og de har født, inden jordemoderen når at komme.»
De gav et godt svar. - Men må man godt beskytte mod mord ved at skjule og ikke fortælle, hvor morderne kan finde offeret. JA. I nødværge! I tro. De frygtede Gud. De stolede på Gud. Moses blev holdt skjult i 3 måneder. Hans forældre og søster hjalp! …
Jo, Gud har brugt mennesker, så vi kunne overleve: Mor og far og søskende! Og det gør han også i dag.
Moses mor og far hed Jokebed og Amram. Amram blev 137 år. Han var med på vandringen i ørkenen. De fik lov at se, hvordan Gud frelste sit folk ved deres lille dreng, Moses.
Forældre gør godt mod deres børn i tro. Vi får lov at hjælpe hinanden i tro, også denne dag, ligesom vi er bliver hjulpet af Gud gennem andre, som gør så meget godt for os i tro.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk