Torsdag ved morgenbønnen

Hebræerbrevet 11,29
I tro gik de gennem Det Røde Hav som på tørt land, mens egypterne druknede, da de prøvede det samme.

2 Mosebog 14,13-22
Men Moses sagde til folket: «I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!»

Herren sagde til Moses: «Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne, at de skal bryde op. Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. Og jeg vil gøre egypterne hårde, så de følger efter dem. Jeg vil vise min herlighed på Farao og på hele hans hær, hans vogne og hans ryttere. Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg viser min herlighed på Farao, på hans vogne og hans ryttere.»

Guds engel, som gik foran Israels hær, rykkede nu om bag dem, og skysøjlen foran dem rykkede om bag dem, så den kom til at stå mellem egypternes hær og israelitternes hær. Skyen kom med mørke, men oplyste natten. Hele natten kom de ikke nær til hinanden.

Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem.

I tro gik de gennem Det røde Hav som på tørt land

Hvordan blev havet åbnet, så de kunne gå igennem? Det var Gud, der skabte vej. Skabte den midt i havet. Og de gik på vejen i fast tillid, fordi de var overbevist om, at det var Gud, som havde åbnet. I tro gik de på vejen.

Der skal skelnes mellem Guds gerning og troen. Det Gud gør og troen hører sammen. Men er ikke det samme!

Ordet fortæller først om Guds gerning: Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land.

Det var Guds gerning. Gud gjorde det, mens de var bange. Gud gjorde det for dem, selv om de havde anklaget Moses for at have forført dem ud i død og undergang. Gud åbnede vejen, livets vej, for dem, før de troede at det var muligt. Sådan blev Gud også menneske og frelste os ved sit liv, sin død og opstandelse, mens vi var fortabte.

Dernæst fortæller ordet om Troen: Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem.

Vandet kløvedes ikke, fordi de troede, men så de kunne gå tørskoet gennem havet i tro. Troen stoler på, hvad han har gjort og vil gøre for os. Mens vi endnu var modstandere, vantro, ugudelige og fjender, ofrede Gud sin Søn for os, så vi kan tro. Så vi kan vandre med håb i dødens verden. Gennem havet – i tro.

Der er virkelig vej gennem døden. Jesus gik den for os. Han døde og opstod for os. Og der er en åben vej. Derfor tror vi og får det evige liv. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk